Medarbejdere

Mangler du også medarbejdere?

Hvis man er jobsøgende lige nu, har man gode muligheder for at få et job igen hurtigt. Til gengæld melder mange virksomheder om mangel på arbejdskraft. Her kan du læse om hvordan, du kan tiltrække nye medarbejdere. 

Gode arbejdstider

Det er naturligvis ikke på alle arbejdspladser, det er muligt, men for mange er det vigtigt med arbejdstider, der passer ind i familielivet. Hjemmearbejdsdage, deltid og flextid er også værdsat afmange, især dem med små børn. Din arbejdsplads bliver meget mere attraktiv, hvis du har mulighed for at være fleksibel overfor medarbejdernes ønsker til arbejdstider. For flere vil dette have større betydning end en højere løn. 

Firma fordele

Sørg for at de ansatte har lidt goder, når de er ansat hos dig. Det kan være gratis frokostordning, fredagsbar, rabataftaler hos andre firmaer eller gratis massage en gang om måneden. Det gælder omat sørge for, at de ansatte har det godt og hygger sig, selv om de er på arbejde. Det styrker også sammenholdet med en firmafest i ny og næ, så de ansatte kan slappe af, more sig og tale om noget andet end arbejde. Deres samarbejde og trivsel bliver kun bedre, hvis de lærer hinanden at kende, og et godt grin kan løsne op på alle forhold. 

Sundhed og omsorg

Det hele hænger jo sammen, og når medarbejderne er glade for hinanden, vil de også automatisk føle mere omsorg for hinanden og lægge mærke til det, hvis en kollega ikke er helt på toppen. Derved kan ting som stress og depression for eksempel spottes tidligt, hvilket gør det nemmere at behandle. Der er også større mulighed for, at det bliver opdaget, hvis en af de ansatte drikker lidt for meget. Det er et emne, der er svært at tage op, men når det kommer fra ens arbejdsplads, er det ofte nemmere at tage ind, end hvis det er familien, der siger det. Det er knap så personligt, og idet der kan opstå en frygt for at miste jobbet, virker det knap så skræmmende at gå i alkoholbehandling. Det er heller ikke usædvanligt, at virksomheder har sundhedsforsikringer og andre tilbud til de ansatte, for at de kan komme hurtigere i behandling. Det er selvfølgelig en ekstra udgift, men vil garanteret tjene sig selv hjem i færre sygedage. Samtidig giver det en ydet tryghed for dine ansatte og signalerer, at du gerne vil passe på dem.